Konsultation

Jeg er uddannet indretningsdesigner fra KLC School of Design i Chelsea i London, hvor jeg også havde mit eget indretningsfirma i mere end 10 år. Udover at arbejde med private kunder, underviste jeg også på KLC som henholdsvis støttelærer og projektleder, var ansvarlig for certificeringskurser og senere som inspirations-forelæser. Nogle af mine egne indretningsprojekter fra årene i London kan ses på min hjemmeside www.twinterior.com.

Mit primære ønske er at inspirere til kreativitet i hjemmet via guidelines fra mine kurser i Galleri Work of Heart. Såfremt du ikke har mulighed for at deltage kan jeg bookes til hjemmekonsultation. Indretningskonsultation koster 1.000 kr. i timen. Inden konsultationen er det vigtigt at du har forberedt dig ved at tænke på følgende:

  • Funktion – Hvad har du brug for?
  • Æstetik – Hvad kan du lide?
  • Belysning – Hvad ønsker du?

Kombinerer du funktion, æstetik og belysning på den rigtige måde kan du opnå et fantastisk design!

Som indretningsdesigner forsøger jeg at opfylde ønsker for mine kunder fremfor at “skubbe“ min smag over på nogen. Min ambition er at guide dig til et flot resultat – og et hjem som er skønt at være i.

Konsultation kan bookes på telefon 29 92 72 43.